Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp

Har Morten Kirkskov haft sex med George Michael?

I sin nye bog 'Svømmer' beretter skuespiller og forfatter Morten Kirkskov om et på alle måder vådt møde med den britiske popstjerne

Morten Kirkskov er aktuel med bogen 'Svømmer', hvor læseren kan få det indtryk, at forfatteren bag har dyrket sex med George Michael. Foto: Finn Frandsen
Morten Kirkskov er aktuel med bogen 'Svømmer', hvor læseren kan få det indtryk, at forfatteren bag har dyrket sex med George Michael. Foto: Finn Frandsen
Annonce:

Det var ganske givet mange mænd og kvinders hede drøm i 80'erne og 90'erne. Men også de færreste af dem forundt at dele en intim stund med verdensstjernen George Michael. 

Skuespilchef på Det Kongelige Teater Morten Kirkskov giver i sin nye bog 'Svømmer' dog indtryk af, at han kunne vise sig at have været en af de heldige.

Det skriver Berlingske, der har talt med skuespilleren i anledning af udgivelsen af hans bog, der kommer på gaden 8. oktober.

I bogen beskriver han således, hvordan hovedpersonen, Morten Kirkskovs alter ego Martin, under en rejse til den græske ø Mykonos bliver samlet op af ingen ringere end Wham!-forsangeren på en yacht, hvor han tager del i en god gammeldags gang gruppesex.

George Michael udløste hvin og skrig de fleste steder, han færdedes i 80'erne som frontfigur i Wham!. Foto: Mike Maloney/Shutterstock/Ritzau Scanpix
George Michael udløste hvin og skrig de fleste steder, han færdedes i 80'erne som frontfigur i Wham!. Foto: Mike Maloney/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Kryptisk svar
Derfor har Berlingske i deres interview med Kirkskov også grebet muligheden for at stille det oplagte spørgsmål: Har han haft sex med George Michael eller ej?

Annonce:

Og mediet lader forstå, at skuespilleren ikke er overrasket over spørgsmålet, som han dog ikke svarer entydigt på.

- Jeg tror, jeg vil lade det stå uafklaret eller ubesvaret. Jeg kan jo kun sige, at George Michael er jævnaldrende med mig, så det er jo i så fald George Michael fra begyndelsen af Wham!-perioden, ikke? Det skal man have med i udregningen, siger Morten Kirkskov i interviewet.

Han fortsætter ifølge Berlingske med at forklare, at man som læser af passagen kan få den opfattelse, at det er sket, men at man også kan læse det som en feberfantasi - og at begge dele kan være rigtigt.

I dag danner Morten Kirkskov par med Kaan Alpagut, som han blev gift med i 2023. Foto: Jonathan Damslund
I dag danner Morten Kirkskov par med Kaan Alpagut, som han blev gift med i 2023. Foto: Jonathan Damslund

Godt gift
Uanset om det hede møde er virkeligt eller ej, fandt både George Michael og Morten Kirkskov andre at kysse med hen ad vejen.

For tre år siden stod september eksempelvis i kærlighedens tegn for skuespiller Morten Kirkskov og hans kæreste, Kaan Alpagut.

Annonce:

I en række stories på Instagram afslørede den 63-årige skuespiller og skuespilchef på Det Kongelige Teater, at de to blev gift med hinanden 2. september 2023.

Vielsen stod den kendte præst og samfundsdebattør Kathrine Lilleør for, og blandt gæsterne var adskillige kendisser: skuespillerne Rosalinde Mynster og Pilou Asbæk samt filminstruktør Hella Joof og musiker og tv-vært Nikolaj Koppel.

Morten Kirkskov har været skuespilchef for Det Kongelige Teater siden 2015. Han stopper med udgangen af 2027, har han tidligere meldt ud.

Som skuespiller er han især kendt fra tv-serien 'Borgen', hvor han spillede departementschef Niels Erik Lund.

Han har desuden medvirket i tv-serier som 'Arvingerne' og 'Greyzone'. På cv'et finder man også roller i film som 'En kort en lang', 'Dirch' og 'Journal 64'.

Kaan Alpagut, som altså nu kan kalde sig Morten Kirkskovs ægtemand, er arkitekt.

Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp