Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp

Bizar svindel i Norge: Lokker folk til at gemme guld i skoven

Flere nordmænd er blevet lokket til at købe guld for store beløb og efterlade det ude i naturen. Nu advarer bankerne mod et usædvanligt svindelnummer

Flere nordmænd er blevet udsat for det skøre svindelnummer. Foto: Bhawika Chhabra/Ritzau Scanpix
Flere nordmænd er blevet udsat for det skøre svindelnummer. Foto: Bhawika Chhabra/Ritzau Scanpix
Annonce:

Det lyder næsten for dumt til at være sandt.

Men ikke desto mindre er flere nordmænd blevet lokket til at købe guld for store beløb og efterlade det ude i skoven, og det får nu de norske banker til at slå alarm over det bizarre svindelnummer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra brancheorganisationen Finans Norge.

I de seneste år har guld været en enorm lukrativ forretning. Mange ser det som et værn mod usikkerhed i verden. Ekstra Bladet har lavet en guide, så du nemt kan investere i guld.

Guld i skoven
Svindlen begynder med, at ofrene bliver overtalt til at investere store beløb i guld.

Derefter får de besked på at overdrage guldet til personer, der angiveligt skal opbevare det sikkert, indtil prisen er steget, men i flere tilfælde foregår overdragelsen på en noget usædvanlig måde.

Annonce:

Ofrene bliver nemlig bedt om at efterlade guldet på afsidesliggende steder ude i naturen, hvor andre senere kommer og henter det, og dermed er guldet ude af hænderne på de personer, der har betalt for det.

Klar advarsel
De norske banker har allerede været i kontakt med flere kunder, der er blevet udsat for svindel med de såkaldte guldinvesteringer. Og hos Finans Norge kommer man med en klar advarsel.

- Vær meget skeptisk, hvis nogen kontakter dig og beder dig købe guld eller andre værdier som en investering. Overdrag ikke værdier til ukendte personer, og efterlad dem ikke på steder efter instruktioner fra andre, siger Gry Nergård, der er fagdirektør for bekæmpelse af svindel i Finans Norge.

Det fremgår ikke, hvor mange nordmænd der er blevet narret, eller hvor store beløb de har mistet på guldsvindlen, men økonomisk svindel er et stort problem i Norge.

Sidste år mistede norske banker og deres kunder samlet 962 millioner norske kroner til svindel. Heldigvis lykkedes det på samme tid bankerne at stoppe svindelforsøg for mere end 3,5 milliarder norske kroner.

Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp