De har sendt dokumentation til Folketinget ad flere omgange. Udarbejdet et konkret forslag til kompensation. Og gennem en socialdemokratisk folketingspolitiker forsøgt at få magthaverne til at reagere.
Siden den 7. oktober 2024 har Danmarks Bløderforening kæmpet indædt for at få politikerne til at tage fornyet stilling til en af danmarkshistoriens største medicinskandaler, den såkaldte blødersag.
Nu kommer der endelig en invitation fra sundhedsminister Ida Auken (S).
Efter Ekstra Bladets omtale af HIV-smittede Palle Lykke Ravn og avisens gentagne henvendelser til ministeriet erkender ministeren nu, at ofrene har ventet for længe.
'Jeg tager den her problemstilling alvorligt, og Danmarks Bløderforening har ventet for længe på en afklaring. Derfor vil jeg gerne invitere Danmarks Bløderforening til et møde, og jeg har allerede bedt ministeriet om at få færdiggjort vores vurdering snarest muligt,' skriver hun til Ekstra Bladet.
Smittet som barn
Palle Lykke Ravn var bare ni år, da han blev smittet med HIV gennem sin livsvigtige blødermedicin, selvom myndighederne var blevet advaret om smitterisikoen.
Som 18-årig kom han på førtidspension. I dag er han 50 år og en af blot 21 overlevende blandt de 91 danske blødere, der i 1980'erne blev smittet med HIV gennem deres behandling.
Artiklen fortsætter efter boksen ...
I alt blev 177 blødere smittet med hepatitis C. Mange fik begge vira.
Ekstra Bladet fortalte torsdag om Palle Lykke Ravns kamp for hjælp og anerkendelse efter et liv præget af alvorlig sygdom og mistede muligheder for arbejde og pensionsopsparing.
- Jeg synes ikke, det er urimeligt at ønske, at vi kan få en tryg og værdig alderdom, når så meget andet blev taget fra os, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Rejste sagen i 2024
Baggrunden for foreningens fornyede opråb er den britiske Infected Blood Inquiry-rapport fra 2024.
Undersøgelsen konkluderede, at den tilsvarende smittekatastrofe i Storbritannien, hvor langt flere dog blev smittet end i Danmark, i vidt omfang kunne og burde have været undgået.
Som følge deraf er der i Storbritannien nu blevet etableret en ny kompensationsordning, som også omfatter ofre, der tidligere har modtaget støtte.
Ved udgangen af september var der allerede udbetalt knap 2,4 milliarder pund i kompensation.
Danmarks Bløderforening mener, at mange af de samme advarsler og svigt, man nu har dokumenteret i Storbritannien, også gjorde sig gældende i Danmark. Derfor mener foreningen, at den britiske dokumentation styrker grundlaget for, at den danske stat anerkender sit ansvar og yder yderligere kompensation til de berørte.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Den 7. oktober 2024 sendte foreningen derfor en henvendelse og analyse til Folketingets Sundhedsudvalg.
I november 2025 oplyste daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), at ministeriet ville vurdere rapportens relevans for Danmark.
Siden da er foreningen ikke blevet mødt af meget andet andet end en mur af tavshed fra Christiansborgs øverste ansvarlige.
Allerede torsdag spurgte Ekstra Bladet ministeriet, hvor langt vurderingen af den britiske undersøgelses betydning for Danmark var nået. Først mandag, efter flere rykkere fra avisen, kom der svar.
Tidligere MF’er revser eget parti
Det er ikke kun Danmarks Bløderforening, der forgæves har kæmpet for at få magthaverne til at forholde sig sagen og foreningens fornyede råb om hjælp.
Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Kim Aas Christensen forsøgte i årene før og efter 2024 også gentagne gange at få hjælp til ofrene gennem sit eget regeringsparti og gik således både til folketingsgruppen og den politiske ledelse, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Afslørede 10-årigs HIV-smitte: Nu siger avis undskyld
Ifølge ham strandede sagen dog gang på gang i snak.
Han kalder især Socialdemokratiets håndtering af sagen 'en skamplet' og fortæller, at det var svært at få kollegerne højere oppe i hierakiet til at engagere sig.
- For det var jo ikke noget, der flyttede stemmer, groft sagt, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
'Der skete ikke en skid'
Det var Kim Aas Christensen, der i 2025 opfordrede foreningen til at udarbejde et nyt, konkret kompensationsforslag, politikerne kunne forholde sig til. Han modtog forslaget i juni 2025 og bekræfter, at det efterfølgende blev videregivet til ministeriet.
Han har også, selvom han ved det seneste valg ikke blev genvalgt til Folketinget, sidenhen forsøgt at henlede nuværende sundhedsminister Ida Aukens (S) opmærksomhed på sagen, fortæller han.
Dog altså uden at have modtaget en eneste form for reaktion - før nu.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Kim Aas Christensen fortæller videre, at han undervejs ville gå til medierne for at få sagen frem i offentligheden. Men fra sit eget parti blev han ifølge eget udsagn opfordret til at vente, fordi der 'nok skulle ske noget i sagen'.
Alligevel udeblev den afklaring, han og foreningen efterlyste, og nu retter han kritikken åbent mod Socialdemokratiet:
- For der skete jo, undskyld mig, ikke en skid. Vi har virkelig forsøgt at gå ad de rigtige kanaler. Det her må også gerne gøre ondt på mit parti. Det skal løses nu, siger han.
Forstår frustrationen
Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører Lea Wermelin, der som daværende sundhedsordfører selv arbejdede med sagen, svarer tirsdag formiddag på kritikken i et skriftligt svar via partiets pressetjeneste.
Hun fremhæver dialogen med foreningen og daværende sundhedsminister Sophie Løhde:
'Jeg respekterer i den grad Kims engagement, og jeg deler det også. Vi lykkedes med at finde flere penge som et første skridt,' skriver hun.
Wermelin understreger, at hun ønsker at hjælpe de berørte, forstår deres frustration over den manglende afklaring og er glad for, at sundhedsministeren nu tager dialogen.'
Kendte indholdet
Mandag spurgte Ekstra Bladet også ministeriet til modtagelsen og behandlingen af kompensationsforslaget.
Ministeriet oplyste først, at brevet ikke var modtaget officielt og ikke kunne findes i systemerne, men at indholdet nu ville blive gennemgået med det samme.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
I et nyt svar tirsdag morgen præciserer ministeriet, at det allerede kendte henvendelsens indhold gennem Socialdemokratiets daværende sundhedsordfører, Lea Wermelin. Hun havde i september sendt det til ministerens særlige rådgiver, lyder det nu fra ministeriet, der samtidig oplyser, at man også er ved at vurdere indholdet af kompensationsforslaget.
Forslaget, som Ekstra Bladet har set, omfatter nye godtgørelser til smittede og visse efterladte samt en forhøjelse af fondens månedlige støtte til de overlevende HIV-smittede fra 3.170 til 15.000 kroner.
De HIV-smittede har tidligere modtaget statslig godtgørelse på op til 750.000 kroner hver og kan desuden søge fonden om støtte til særlige behov.
Fik afslag på godtgørelse
De HIV-smittede har tidligere modtaget statslig godtgørelse og får støtte fra Blødererstatningsfonden. Men foreningen mener, at hjælpen er utilstrækkelig - blandt andet til at sikre de overlevende en økonomisk tryg alderdom.
Blødere, der alene blev smittet med hepatitis C, er ikke omfattet af fonden. Sundhedsministeriet afviste i 1997 foreningens anmodning om godtgørelse til de hepatitis C-smittede.
Den afvisning mener foreningen nu var uberettiget. Med henvisning til den britiske undersøgelse peger foreningen på, at risikoen for alvorlig hepatitis gennem blodprodukter var kendt, før hepatitis C-virus blev identificeret.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Ministeriet fremhæver, at fonden har finansiering til og med 2030, og at der er afsat yderligere 2,3 millioner kroner til pristalsregulering af de månedlige ydelser og administrationen i 2028 og 2029. Ministeriet oplyser også, at det er i dialog med Danmarks Bløderforening om fondens rammer og bevillinger.
Svaret indeholder ingen stillingtagen til de konkrete kompensationsbeløb, og ministeriet begrunder tidsforbruget med materialets omfang og sagens kompleksitet.
Vækker håb
Sundhedsminister Ida Auken (S) skriver til Ekstra Bladet, at hun er 'dybt berørt' af historien om Palle Lykke Ravn og andre i samme situation.
'Ingen skal risikere at blive smittet med alvorlige sygdomme som hepatitis C og HIV, når de får behandling med blodprodukter,' skriver hun.
Svaret indeholder ingen dato for mødet eller for, hvornår vurderingen skal være afsluttet.
For Palle Lykke Ravn vækker ministerens invitation dog fornyet håb.
- Jeg må indrømme, at ministerens svar gjorde mig både glad og lidt overvældet. Vi har arbejdet for det her møde så længe, og pludselig ser det ud til, at der faktisk sker noget, siger han.
