Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp

Vilde varmeregninger: Dét skal du holde øje med

Varmeopgørelser kan føles som en videnskab. Ekspert i indeklima giver her en overflyvning

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Annonce:

Er der noget, vi bør vide? Tip Ekstra Bladet på sms 1224 (alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk.

Bor du i en etageejendom og oplever du årligt at skulle betale ekstra for varmeforbruget ud over det indbetalte acontobeløb? Du er ikke den eneste. 

Ekstra Bladet har fået indblik i Inge Margrethe, Christel og Johns varmeregnskaber, som over årene er stukket af, uden at de for alvor er blevet klogere på hvorfor. 

Tue Patursson, ekspert i energi ved Bolius under Realdania, forklarer, hvor pengene forsvinder hen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bor du i etageejendom, kan dine naboer sætte aftryk på dit varmeregnskab. Arkivfoto: Thomas Borberg
Bor du i etageejendom, kan dine naboer sætte aftryk på dit varmeregnskab. Arkivfoto: Thomas Borberg

Nabo-nas?
Når man vælger at indrette sig i en etageejendom, køber man også ind på enten at betale for noget af naboernes varmeforbrug eller omvendt. 

- I en lejlighed er man afhængig af, hvad der kommer ind udefra, og hvad der kommer ind fra naboerne. 

Annonce:

- Gulve, vægge og lofter holder generelt på varmen i en lejlighed. Der bliver også afgivet varme, hvis man er flere personer indenfor, eller man laver mad. Det er svært at regulere. Hvis der eksempelvis er 15 grader indenfor ved hjælp af aktiviteter, mennesker og varmeafgivelse fra naboerne, kræver det, at der kommer ekstra varme til, og så er det radiatoren, der er med til at skabe den, fortæller Tue Patursson fra Bolius. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Får du eller giver du varme til dine naboer? Det har også betydning for din varmeregning. Arkivfoto:  Jens Dresling
Får du eller giver du varme til dine naboer? Det har også betydning for din varmeregning. Arkivfoto: Jens Dresling

Størrelsen er afgørende
Når vi endelig tænder for den - som oftest - hvide stålkasse, er temperaturen på det vand, der løber igennem, og størrelsen også afgørende for, hvor stor en regning vi kan forvente, når året er omme.

- De grader, man sender gennem radiatoren, er ikke de grader, man får stuen til at blive. Har man fjernvarme, der løber igennem med 40 grader, er det ikke, fordi stuen bliver 40 grader. Den afgiver så meget, den nu kan, at den samlede temperatur bliver omkring 20 til 22 grader, siger eksperten. 

Han fortæller videre, at det derfor kan være interessant for fjernvarmekunder at se på, hvilken temperatur man sender tilbage til fjernvarmeselskabet. 

Annonce:

- Bliver der hevet rigtig meget varmt vand igennem anlægget, og det fræser igennem radiatoren og kommer næsten lige så varmt ud, risikerer man at få straf for ikke at have brugt varmen godt nok. En regulering af anlægget vil gøre, at man får en bedre økonomi på trods af, at der stadig er tale om den samme mængde varme til boligen. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Boligforeningens varmekælder kan være et sted at starte, hvis man som beboer vil skue ned for sit varmeforbrug. Arkivfoto: Finn Frandsen
Boligforeningens varmekælder kan være et sted at starte, hvis man som beboer vil skue ned for sit varmeforbrug. Arkivfoto: Finn Frandsen

- Så i stedet for, at man sender 50 grader varmt vand ind og sender 45 grader retur, så man kun når at trække fem grader ud af vandet, vil det være bedre, at man måske har 40 grader løbende ind, så løber det langsomt gennem radiatoren. Så kommer der 20 grader varmt vand tilbage til fjernvarmeselskabet. På den måde udnytter man varmen bedre og kan slippe for at skulle betale lige så meget for at varme sin stue op, lyder det. 

Ud over vandet i radiatoren er dens størrelse heller ikke uden betydning. Det er dog endnu sværere at gøre noget ved, alt efter hvilken situation man befinder sig i. Jo større radiator, jo lavere temperatur kan man slippe afsted med, når man skal varme sin bolig op, siger Tue Patursson: 

Annonce:

- Det er også en af fordelene ved gulvvarme. Der er der en kæmpestor flade, der kan man bruge meget lavere temperaturer med vandet. Også fordi man ikke har behov for mere, når man pludselig har 20 kvadratmeter radiator i stedet for én kvadratmeter under vinduet, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De lange, varme bade koster også på varmeregningen. Arkivfoto: Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix
De lange, varme bade koster også på varmeregningen. Arkivfoto: Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix

Slukket? Du betaler stadig
Hvis du ikke orker de massive regninger og har det fint med at gå rundt med tykke strømper og store trøjer derhjemme, kan det være, at du ikke skruer op på termostaten i løbet af de koldeste måneder.

Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis slipper for en varmeregning. Det oplever John Christiansen fra Frederikssund, som Ekstra Bladet har talt med, og det samme kan Tue Patursson fra Bolius bekræfte. 

- Selv om man har lukket for sine radiatorer, betyder det ikke nødvendigvis, at ens varmeregning bliver nul. En del af ejendommens varmeudgifter kan blive fordelt efter andre principper end det målte radiatorforbrug, og man kan samtidig få varme fra eksempelvis rør og nabolejligheder.

- Hvis man ser på varmeregningen i det hele taget og siger, at man har slukket for radiatoren, skal man huske, hver gang man tager et varmt bad. Det varme vand bliver produceret via fjernvarme, naturgas eller hvad man nu bruger. Det udgør omkring 20-30 procent af ens varmeregning, der alene ryger ud gennem vandhanen eller bruseren. Derfor kan man også se på, hvor lange bade man tager.

Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp