Hun er efterhånden en erfaren skuespillerinde.
Og hun har da også delt kys ud til et par kolleger i løbet af sin karriere. Men under optagelserne til 'Young Sheldon', der handler om et ungt par, der forelsket sig, måtte Emily Osment slå i bordet.
Ifølge Variety, der har lavet et interview med 'Hannah Montana'-skuespillerinden, måtte hun nemlig dele sin bekymring om at spille tæt op ad Montana Jordan, som er 12 år yngre end hende.
- Det gjorde mig utilpas. Han var en baby! En baby med mullet (svenskerhår, red.). Så jeg talte med Tim Marx (tv-producent, red.), og det var tydeligt, at de ikke kunne få fat i en intimkoordinator så sent på dagen, lyder det fra hende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Virkelig vigtigt
Hun fortæller videre, at de senere på sæsonen fik selskab af en intimcoach, som kunne hjælpe Emily Osment og Montana Jordan med at finde kemien på set.
- Det gjorde alting lettere. Jeg synes, det er noget, der er virkelig vigtigt. Jeg ved ikke, om Montana overhovedet vidste, at han kunne bede om det. Men giv da ham muligheden også. Gør ham tryg. Og han er bare sådan et sødt barn, så jeg tror, at han ville æde sit ubehag, lyder det videre fra den populære skuespillerinde.
Instruktør Alex Reid erkendte ligeledes, at grundet manglende sexscener i serien besluttede de, at der ikke var behov for en intimkoordinator. De havde ifølge eget udsagn 'tabt bolden'.
Han kaldte det ligeledes pinligt, at de eksempelvis bad de to skuespillere om at kysse hinanden under optagelserne, efter de nærmest ikke havde mødt hinanden.
Emily Osment er kendt fra sin rolle som Lily i hitserien 'Hannah Montana' på Disney Channel, ligesom hun også har spillet med i blandt andet 'Cyberbully'.
18-årige Montana Jordan er bedst kendt for sin rolle som Gerogie Cooper i 'The Big Bang Theory'-serien, som 'Young Sheldon' er en del af.
















































































































