Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp

Tidligere grand slam-vinder stopper tenniskarrieren

41-årige Stan Wawrinka har blandt andet vundet over Novak Djokovic og Rafael Nadal i flere grand slam-finaler

Stan Wawrinka har spillet sin sidste kamp som professionel tennisspiller. (Arkivfoto). Foto: Caleb Bowlin/Ritzau Scanpix
Stan Wawrinka har spillet sin sidste kamp som professionel tennisspiller. (Arkivfoto). Foto: Caleb Bowlin/Ritzau Scanpix
Annonce:

Stan Wawrinka har tirsdag taget afsked med tennis, da han satte punktum for 24 år som professionel spiller.

Den 41-årige schweizer afsluttede karrieren med et nederlag i første runde af Basel Open til tjekken Jiri Lehecha.

Schweizeren meddelte tidligere på sæsonen, at turneringen på ATP 500-niveau i hjemlandet ville blive hans sidste som professionel.

Wawrinka, der tidligere har været nummer tre på verdensranglisten, var sammen med Andy Murray den eneste spiller, der vandt flere grand slam-titler i en periode domineret af Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic.

- Jeg var heldig nok at kunne spille side om side med dem og nogle gange slå dem, sagde Wawrinka i 2024.

Wawrinka nåede at løfte tre grand slam-trofæer i løbet af karrieren.

Han besejrede Nadal og vandt sin første grand slam ved Australian Open i 2014. Sæsonen efter slog han Djokovic i finalen ved French Open og besejrede ham igen ved US Open i 2016.

Sammen med sin landsmand Roger Federer vandt Wawrinka Davis Cup for Schweiz og sikrede sig guld i double ved OL i Beijing i 2008.

På banen tirsdag i schweiziske Basel lød der vilde jubelråb fra hjemmebanepublikummet, hver gang Wawrinka vandt.

Efter nederlaget i karrierens sidste kamp gik Wawrinka en runde langs banen for at takke publikum, inden han for sidste gang forsvandt ned gennem spillertunnelen.

RITZAU/AFP

Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: Giv julehjælp