Billederne af nøgne kroppe med blod og store blågule mærker over det hele. Oppositionsledere, der flygter ud af landet.
De barske nyheder fra protesterne efter det korrumperede 2020-præsidentvalg i Belarus har nok sat sig på nethinden hos mange.
Valget og de efterfølgende kampe er et billede på det, der gerne beskrives som Europas sidste diktatur, hvor benhårde Aleksander Lukasjenko hersker og har gjort det siden 1994.
Ifølge lektor på Aarhus Universitet Jakob Tolstrup, der har speciale i diktaturer og postsovjetisk politik, sidder den 71-årige belarusiske despot tonstungt på magten i landet.
- Der synes ikke rigtig at være nogen tegn på reel modstand fra oppositionens side, da de fremtrædende skikkelser enten er fængslet eller har forladt landet. Det er en meget, meget amputeret modstandsbevægelse mod styret, siger han.
Tilbage i 2020 eksploderede det i den tidligere sovjetstats gader, da oppositionslederen Svetlana Tikhanouskaya med ganske stor evidens blev franarret valgsejren i landet.
- Det var ekstremt brutalt, det der foregik. Der var voksende protester, men Lukasjenko endte med på vanlig vis at fængsle modstanderne. I månedsvis jog man folk rundt i gaderne, tæskede dem, fængslede dem og torturerede dem. Det var virkelig brutalt, siger Jakob Tolstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Kransekagefigur
Men med 71 år på bagen er Lukasjenko - som så mange andre diktatorer - ikke nogen vårhare, og spekulationerne om hans arvtager spøger så småt i kulisserne.
Og når man ser tyranen i officielle sammenhænge, er han ofte akkompagneret af sin yngste søn, den 21-årige og næsten to meter høje Nikolai Lukasjenko.
Det gør ham imidlertid ikke til landets næste hersker.
- Jeg tror ikke rigtig på, at det bliver ham, selvom han har slæbt ham med rundt til alle mulige ceremonier. Han er ikke i nogen stærk position i regimet. Lukasjenko bruger ham til at signalere en form for kontinuitet til befolkningen om, at regimet er her for evigt. Det bliver næsten illusionen om en form for monarki, siger Jakob Tolstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Brutal sønnike
Nej, i stedet skal man ifølge eksperten kigge mod to helt centrale personer: Viktor og Viktor.
Den første - Aleksander Lukasjenkos ældste søn - har i årtier været en del af farmands statsapparat, hvor han har siddet på indflydelsesrige poster, og fremstår derfor som et oplagt valg.
Og Viktor Lukasjenko kunne ved magten meget vel fortsætte faderens blodige spor.
- Han blev sat ind og stod for undertrykkelsen af protester i 2006, da der var et af de første større revolutionsforsøg mod Lukasjenko. Her blev han trukket ind som en del af inderkredsen i sikkerhedsrådet af sin far og kom til at stå i spidsen for undertrykkelsen. Han var en meget brutal figur allerede som ung mand, lyder det fra Jakob Tolstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Den nu 50-årige diktatorsøn sidder ikke på en tung post på nuværende tidspunkt, men han er ifølge talrige rapporter stadig en meget indflydelsesrig mand i regimet.
Eksperten påpeger, at Viktor Lukasjenko har en selvstændig magtbase internt i regimet, hvilket er altafgørende i forbindelse med magtspillet omkring et tronskifte.
Manden i skyggerne
Her skal han formentlig kæmpe mod sin navnebror Viktor Sheiman.
Han har i mange år opereret i Aleksander Lukasjenkos inderkreds, hvor han har arbejdet sig op i hierarkiet som en af despotens allertætteste allierede.
- Sheiman er angiveligt en af de eneste, som Lukasjenko stoler på. Han er en, der opererer i kulissen, og er derfor ikke nogen højprofileret profil i offentlighedens lys. Han er sådan en, der laver det beskidte arbejde i baggrunden.
- Også han har spillet væsentlige roller i sikkerhedstjenesten og det repressive apparat, og det er ofte her, man skal kigge, når man skal finde efterfølgere i diktaturer, siger Jakob Tolstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Viktor Sheiman er sanktioneret af blandt andre EU og USA for menneskerettighedskrænkelser og for at have spillet en rolle i systemkritikeres forsvinden.
Bjørnen bestemmer
Der er dog en person, der er vigtigere end dem alle i forbindelse med udvælgelsen af den næste belarusiske leder.
Måske også vigtigere end Lukasjenko.
Hans gode ven Vladimir Putin.
Ifølge Jakob Tolstrup har Putin - eller den til den tid siddende leder i Rusland - helt enorm indflydelse på belarusisk indenrigspolitik og vil med garanti blande sig processen.
- Rusland VIL have stabilitet i Belarus, så en ny leder skal have lederen i Kremls velsignelse. Det er der ingen tvivl om. De er meget afhængige af Rusland, der også har infiltreret store dele af det belarusiske militær. Det er meget usandsynligt, at der kommer en leder, som russerne ikke siger god for, medmindre - selvfølgelig - at Lukasjenko bliver smidt på porten som følge af en folkelig revolution. konstaterer eksperten.
